Kaløvig Kajakklub består pt. af ca. 25 medlemmer. Vi er en forholdsvis ny klub og det er gået utroligt stærkt fra starten for lidt over 3 år siden, hvor der har været mere end 200 personer igennem og som deraf har belastet klubbens instruktører meget med mange begynderkurser, ligesom at mange medlemmer efterfølgende igen er forsvundet.
Fra starten af 2008 er klubben blevet reetableret, med valg af nyt kajakudvalg og ny kajakudvalgsformand og der er igen åbnet op for optagelse af nye medlemmer, dog med visse begrænsninger idet vi i øjeblikket ikke råder over egne havkajakinstruktører. Men der vil være nogle af klubbens erfarne roere, der nok skal tage jer med på vandet.
Nye medlemmer er velkommen, hvis de er friroet af anden klub, eller har taget kursus hos nogle af de udbydere der er på markedet. Har man taget et extern kursus, kræves det, at man foreviser man kan de ting som er nævnt under vores rokrav.
Du kan derfor godt blive medlem nu, hvis du opfylder en eller flere af følgende punkter:
- Du vil gerne være medlem nu, og kender en der vil undervise dig med efterfølgende prøve.
- Du er friroet af anden klub (dokumenteret, hvis ikke - bestå prøve hos os).
- Du er erfaren havkajakroer og kan udvise færdigheder jænvfør vore krav (bestå prøve).
- Du gennemgår grundkursus ved extern udbyder med afsluttende prøve.
På kajakkrav kan du se vore krav til at være friroet.
På kajaklinks er der links til firmaer som tilbyder grundkursus i havkajak.
Ønsker du at blive medlem, så send en mail til: mail@kalovighavkajak.dk
I mailen skal du skrive dit navn, adresse, email-adresse, telefon samt fødselsdato. Herefter vil du blive kontaktet for nærmere information. Du kan også downloade et tilmeldingsskema, der findes på forsiden.
Vi forbeholder os dog ret til at stoppe for optagelser i tilfælde af at der vil komme flere tilmeldinger end vi PT har plads og udstyr til.