Udprintet af

 

Bølger, Balance
...Bevægelse


  • Kursen
  • Kompasset
  • Horisonten
  • Mulighederne
  • Drømmene
  • De våde facts

Kursen
Kaløvig Havkajak er en klub med et aktivt og socialt funderet friluftsliv for folk i alle aldre med lysten til at lære havkajakroningens mange aspekter at kende og opnå sjove og udfordrende oplevelser i samspil med naturen og hinanden.

Kompasset
Vi ror havkajak, fordi vi sætter pris på naturen, friheden, alsidigheden og den fysiske udfordring.
Vi er en klub, der sætter pris på venskab, fællesskab, engagement, sammenhold og højt humør.

Horisonten
Der er et hav af oplevelser forbundet med at ro kajak og Kaløvig Havkajak forbinder det at ro kajak med:
• Ture langs kysten i vores lokale farvand
• Ture i forskellige farvande og under afvekslende vejrforhold
• Ture i udlandet og ture med overnatning i det fri
• Fysisk udfoldelse, tryghed og tekniske udfordringer
• Ro, frihed og et godt kammeratskab

Mulighederne
Det er ikke nok at udstikke kursen, aflæse sit kompas og have horisonten inden for synsfeltet. Man skal også sørge for, at der findes reelle muligheder for, at man kan gøre ord til handling.
Kaløvig Havkajak opfordrer alle medlemmer til at deltage i klubbens forskellige tilbud, kurser og arrangementer…

...inden for roteknik:
• Undervisning i sving og skadesforebyggende roteknikker
• Roteknikker i uroligt vejr, høj bølgegang og redningsøvelser
• Videreuddannelseskurser for friroede / egenfærdigheder
• Mulighed for vintersvømning i hal, inkl. repetition af teknikker

...inden for sociale arrangementer og særlige aktiviteter
• Hvor gik turen hen?
• Grillaftener
• Klubaftener
• Fisketure fra kajak
• Wetwareparties (gennemgang af alm. og det nyeste udstyr)

Foruden vores traditioner
• Gudenåture
• Norges- / Sverigesture
• Kalø Slotsruin tur-retur
• Ringroningskonkurrence
• Triatlonkonkurrencer
• Kalødåb
• Julefrokost

Drømmene
Kaløvig Havkajak er en ung klub, der har mange af barn- og ungdommens karakteristika og egenskaber. Den har konstant vokseværk, den er fuld af undren og nysgerrighed, den er krævende og opmærksomhedssøgende, og den er først ved at finde sin egen rolle og identitet i mulighedshavets 70.000 favne.

Som ethvert barn må erkende, så kan man ikke få det hele. Man må vælge og prioritere, hvis man vil frem. Men man har altid lov til at drømme, for ingen ved, hvad morgendagen bringer.
Kaløvig Havkajak har mange drømme, og vi sørger for at skrive dem ned, så vi kan føre dem ud i livet, i det omfang ressourcerne tillader det.

Kaløvig Havkajak drømmer om:
• En stor deltagelse i vores forskellige aktiviteter
• Vores eget klubhus og værested med friluftsfaciliteter
• Mødested med fælles interesser og kammeratskab
• Masser af positivt samvær mellem vores medlemmer
• Mere tid til at ro
• Et større kendskab til hinanden og et større udbud af romakkere
• Udvikling af vores materiel i forhold til behov
• Frihed og ansvarsfølelse over for klubbens materiel
• Mere udveksling med og kontakt til andre klubber – også udenlandske

De våde facts